Bente Astrup
Multikunstner - SkriBente - Healer - Glaskunstner
Spirit Artist - Speaking Colours - Colour Reading
Copyright © All Rights Reserved
Kontakt
Bente Astrup
Mobil +45 27293759
Mail info@benteastrup.dk
Atelier Speaking Colours
Amaliegade 14 Baghuset
8600 Silkeborg
Åbent efter aftale
Bestil din tid til clairvoyant rådgivning og healing
Du kan få mail-besvarelser på info@benteastrup.dk
Colour Reading & Colour Healing efter aftale
Send en sms og aftal tid til besøg i
Atelier Speaking Colours.
Nu med glasværksted. Ring for deltagelse i kursus.
”Her og hinsides - når kunsten taler”
Mit liv med Spirit Inspired Art og det at turde se med hjertet og høre med det indre øre.
Omtale fra foredraget:
Rosengårdcentrets aktivitet ”Kunsten taler til os” havde den 31. okt. 2018 besøg af kunstner Bente Astrup.
Bente Astrup er clairvoyant medium og psychic artist, og foredraget handlede om hendes måde at frembringe kunsten som psychic artist. Det var et anderledes, men meget interessant og hjerteligt foredrag.
Bente Astrup havde udstilling af sin kunst i 2017 i Rosengårdcentrets Galleri Rosen sammen med skulptør Søren Bredahl – under titlen ”Her og hinsides”. Ved den lejlighed kom SRTV - Silkeborg Regionale TV på besøg. På Bente Astrups hjemmeside kan man finde linket til TV-optagelsen, således man kan gense Bente Astrups spændende fortælling om de udstillede billeder i Galleri Rosen.
Birthe Salling Jørgensens notater ved foredraget:
”Bente Astrups foredrag den 31. okt. 2018 i ”Kunsten taler til os” var meget spændende og det gik lidt tættere på den betydning, som Bente Astrups evner som psychic artist har på billederne. Bente Astrup fortalte, at hun helt fra barn har kunnet sanse både den synlige og usynlige ”verden”, ligesom hun fortalte om sin vej til at arbejde som Psychic artist og multikunstner. Hun gentog flere gange udtrykket ”at se med hjertet og høre med det indre øre”.
Bente Astrup fortalte, at man i England skulle dokumentere, at man havde evner som spiritist og at hun mente, at spiritister havde som opgave at vise ”vi andre” at vi er evige, idet det kun er kroppen, der bliver nedslidt og forgår, mens resten lever videre i det hinsides. Bente Astrup kunne fortælle meget mere om dette, men mente at foredraget skulle handle om billederne, som udmeldt.
Bente Astrup fortalte, at inspirationen til et billede kom fra ”den anden side” og at teknikken kunne være et lærred med akryl ,hvorefter der arbejdes på motivet med voks og strygejern. På forunderlig vis fremkommer der efter ”behandlingen” ansigter på billederne, der hver har sin egen fortælling. På nogle billeder kommer tekst .
Bente Astrup fremviste mange billeder med ansigter , som hun havde tegnet/malet, idet hun havde fået ”dem vist” fra det hinsides, når kunder kontaktede hende om hjælp. Det var fascinerende og gav samtidig en forståelse for den hjælp og kærlighed et medie kan give. ”
I brochuren for ”Kunsten taler til os” er Bente Astrups foredrag beskrevet således:
” HER OG HINSIDES – NÅR KUNSTEN TALER”
Mit liv med Spirit Inspired Art og det, at turde se med hjertet og høre med det indre øre.
Foredraget er krydret med billedeksempler undervejs.
BENTE ASTRUP
Clairvoyant medium og psychic artist fra Arthur Findlay College, Stansted, UK.
I 2001 tog Bente Astrup springet og gjorde Psykisk Art og sine udvidede psykiske evner til sin levevej på fuld tid. Det blev en ny karriere, hvor Astrups værker sammen med fortolkning har fundet vejen til Australien, USA, Østrig, Norge m.v.
Siden 2016 har Astrup deltaget i Midsommerudstillingen på Kirsebærgården og i Åbne Atelierdøre Silkeborg.”
Foredraget kan bestilles på 27293759.
Pris, sted og varighed efter aftale.
Modifikationer
De modifcerede billeder af Bente Astrup har helt deres egen fortælling og betydning. De har fået et nyt udtryk, hvor det oprindelige billede indgår.
De kan opleves uden fortolkning på en af de mange kunstudstillinger, hvor du har mulighed for at få en guidet tur efter aftale. Et af værkerne er "Biting" fra 2019. Her lader du alle sanser arbejde, når ord bliver til digte, farver og former bliver til indre og ydre billeder eller du hører Internationale og Der er et yndigt land, mens du selv drejer håndtaget på en af spilledåserne på værket Biting. Kom og oplev en af de mange modificerede billeder.
Man kan komme med mange kvikke bemærkninger om bijobs, biting og bibetydninger, men det er i hvert fald en kendsgerning, at Bente Astrup bruger bier i sin kunst. Ikke som kun som motiv i form af bikuber og bierne selv, men som en fysisk del af materialet. Hun bruger nemlig bivoks til at male med håndteret ved hjælp af et strygejern.
Det betyder også, at den natur og de landskaber, hun viser i sine malerier, rent faktisk bogstaveligt talt er et naturprodukt i modsætninger til malerier, hvor man har brugt syntetiske farver.
Dette er ikke blot en teknisk detalje. Bier og honning har i stort set alle kulturer og religioner en positiv betydning. I Akseli Gallen-Kallelas berømte maleri fra 1897, ”Lemminkäinens moder”, ser man øverst en række gyldne diagonale streger symboliserende den livgivende honning, som en bi, guden Ukkos ledsager, bragte ned til dødsriget, så moren kunne genoplive sin heltesøn. Denne sagnhistorie fra det finske nationalepos Kalevala suppleres af lignende fortællinger fra andre mytologier, hvor bier og honning har positive, livgivende og helbredende egenskaber.
Netop det helbredende og healende er noget, man finder til overflod i Bente Astrups malerier. Inde bag den honning- og harpiskagtige overflade dukker ting og motiver op: bikuber, bregner, rødder, stængler og blomster, og malerierne er skruet sådan sammen, at det virker, som om lyset i form af solens stråler arbejder sig fra billeddybden ud mod overfladen. Som ser man en skabelsesproces, hvor kaotiske tråde og slyngninger forvandler sig til faste former for sine øjne. I denne forunderlige verden skal lyset og mørket, faste og flydende former, struktur og kaos ses som uadskillelige dele i ét stort sammenhængende kosmos.
Bente Astrup kommer i sin kunst imidlertid også med advarsler om, at denne prekære balance er truet af menneskets gøren og laden. I ”Biting”, en såkaldt modifikation, hvor hun har malet og bearbejdet et andet maleri, ser man klonede bier udstyret med mikrochips. Gensplejset unatur skabt alene for profittens skyld og i skarp modsætning til den landlige idyl, som man ser på det ældre maleri. Ikke længere ”et yndigt land”, men et truet, ja ødelagt land.
I andre malerier skimter man ord og sætninger, Bente Astrups egne haiku-digte, under de flydende lag af maling. Noget, der igen er med at understrege, at vi har med en kunstner at gøre, der ser det at male, det at lave kunst, som noget eksistentielt, noget skabende og noget livgivende. Kunst, der vil gøre en forskel.
Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen
2023
Udstillinger
Galleri Rosen, Rosengårdcentret Silkeborg.
D. 27. januar - 14. marts.
Fyrtårne er ene-stående, Galleri Nygade 26A, 8600
D. 4. - 28. maj.
Silkeborg Vandtårn - Amaliegården
D. 29. juni - 26. august.
Åbne Atelierdøres kunstrute i august:
Boesens Sy- og Stofhus, Nygade 39, 8600,
Elisabeth Katballe, Søndergade 9. 8600,
Nyt Syn, Nygade 6, 8600,
Åbne Atelierdøre Silkeborg. D. 19. - 20. august
Atelier Speaking Colours, Amaliegade 14 Baghuset
Fællesudstilling den 11. - 13. august, Medborgerhuset
Montmartre den 12. august kl. 10 - 15
Atelier Speaking Colours.
Separate udstillinger hele året.
Kontakt for nærmere info på 27293759
Encaustic Art, Eco-print, glasværker og Akrylbilleder
Arbejdende værksted specielt med glas.
Private sitting, Colour reading,
e-mailbesvarelse eller telefonkonsultation
Bestil en time eller 30 minutter til en private sitting på Amaliegade 14 Baghuset, Silkeborg.
1 time kr. 800 eller 30 minutter kr. 400
Emailbesvarelse:
Send dit spørgsmål til info@benteastrup.dk
15 minutter kr. 200
Ring og få en tid per telefon på mobil 27293759
Workshops på Amaliegade 14 Baghuset
Efter aftale eller bestilling kan der arrangeres workshop i Speaking Colours - Spirirt art & Colours Readings, Encaustic Art eller glaskunst.
Følg med på
www.facebook.com/AtelierSpeakingColours/
Husk at sætte et like.
Glas værksted med efterårsprogram 2023
Kontakt for at få programmet tilsendt
info@benteastrup.dk
Biting
Lev nu humlebi
Små vinger ingen hindring
Husk bare glæden
Sådan er verden
Også sommerfuglen har
Et travlt farvet liv
Plan Bi haster nu
Bidraget er at leve
På Solskinsmarken
(C) Bente Astrup, 2020